Det er spændende at følge med i samfundsdebatten. Der sker hele tiden så meget, og politik tager ofte uventede drejninger, hvilket gør det temmelig action-præget. Hvis du er meget engageret og interesseret, har du sikkert selv en masse holdninger, du gerne vil ud med. Men hvordan sørger man bedst for, at ens stemme bliver hørt? Det hjælper sjældent at stille sig op midt på vejen og råbe, så det er fornuftigt at tage andre midler i brug for at trænge igennem. Her får du to forslag til, hvordan du sørger for, at dine holdninger bliver hørt.

Bliv politisk aktiv

Hvis du har en masse at sige, men ikke rigtig nogen kanaler at udtrykke dig igennem, kan du overveje at blive politisk aktiv. Der findes som bekendt en lang række partier, som alle udtrykker forskellige holdninger og har vægt på forskellige områder. Du kan være heldig at finde et parti, som du er fuldstændigt enig med, men det skader heller ikke at skabe debat.

Derfor handler det først og fremmest om at finde det parti, du bedst kan se dig selv stå bag. Sæt dig ind i, hvad de forskellige partier mener om forskellige områder, og meld dig ind i det, som bedst repræsenterer dine grundlæggende holdninger. I de fleste er der plads til uenighed, så du skal ikke være bange for, at du ikke er velkommen, selvom du ikke er enig med hele partiprogrammet.

Som politisk aktiv får du mulighed for at deltage i en masse forskellige arrangementer, i spændende møder og for at arbejde på at fremme dine og partiets holdninger i valgkampe. Rigtig mange gode venskaber opstår i politiske partier, og du vil helt sikkert finde mange andre diskussionslystne typer. Derfor er det også en oplagt mulighed for at danne netværk, hvor politik tages seriøst, og hvor man forsøger at gøre alvor af sine ord.

Har du tæft for det, kan det sågar være, at du en dag får mulighed for at opstille som kandidat. Både kommunalt og landsplan får du et oplagt talerør til resten af befolkningen, når først du har været oppe og hænge i lygtepælene.

holdning

Start din egen blog

En blog kan indeholde mere end bare madopskrifter og modetøj. Den kan også være din måde at formidle dine tanker om forskellige samfundsforhold på. Er du god til at skrive og har du meget på hjerte, er bloggen et oplagt medie at anvende. Har du problemer med startomkostningerne kan du med fordel bruge dette link.

Tag fat i forskellige emner, der interesserer dig, og udtryk dine holdninger og overvejelser heromkring. Det er vigtigt, at du tilbyder reelt indhold og ikke bare udsagn uden hold, som folk ville kunne finde i et hvert Facebook-kommentarspor. Der skal være noget substans, og du skal naturligvis gøre dit grundarbejde. Hvis du fremsætter statistikker, så link til det sted, du har fundet dem. Hvis du præsenterer fakta, så vis folk, hvor de også kan opsamle den viden. Hvis du husker at holde fast i dette, er der god mulighed for at lancere en spændende blog, som man har lyst til at læse.

For at understrege din seriøsitet, kan det være en god idé at købe dit eget domæne. Dette viser, at du er engageret og har planer om at fortsætte dit virke som blogger over en længere periode. Hvis din blog får succes, kan du overveje at supplere med din egen Youtube-kanal. På den måde kan du hurtigt komme ud med dine budskaber og gøre det klassiske blog-format mere interessant for dine læsere. Her kan du læse om, hvordan du kan bruge nettet på den kloge måde. Det er nemlig et stort arbejde at drive en blog, men det kan virkelig sørge for, at du på længere sigt får mulighed for at udtrykke dine tanker om stort og småt.

 


Artiklen er udtryk for skribentens holdning og indeholder ikke redaktionel materiale.