Det lyder måske for godt til at være sandt, men det er det faktisk ikke. Det er kun, når vi selv har det godt, at vi er i stand til at være gode mod andre. Det kræver meget overskud og fokus at være den bedste udgave af os selv, og derfor er det vigtigt at prioritere at have glæde i livet. Hvordan skal man være i stand til at glæde andre, hvis man selv er helt nede? Det går selvfølgelig ikke. Her kan du læse mere om, hvordan du passer på dig selv. 

Hjælpsom

Du er god nok

Det er sådan noget, vi godt kan komme til at glemme, men det er vigtigt at huske, at du er god nok, som du er. Tit kan vi komme til at fokusere meget på, hvordan andre mennesker tager sig ud, og selvfølgelig også hvordan de opfatter os. 

Det kan være svært at opretholde humøret, når man spejler sig i andre, og derfor skal du prøve at give dig selv en chance for at lade være. Sig til dig selv, at du gør det godt, og at du prøver, så meget du kan. Man kan hurtigt blive fanget i en stresset hverdag, hvor man vil det hele. Man skal have styr på arbejdet eller uddannelsen, være der for vennerne og måske kæresten, se godt ud, være sund, ja, der er ingen grænser for, hvor mange forskellige faktorer et liv kan indeholde.

Det er selvfølgelig i orden at sætte standarder for sig selv, men du skal også huske, at ingen er perfekte. VI begår alle fejl, og vi kan ikke altid være perfekte. Det er faktisk det, som gør os menneskelige. Så husk: du er god nok – også når tinegene går galt.

Yoga

Dine behov er vigtige

Nogle gange kan vi godt blive så opslugte af at hjælpe andre, at vi glemmer vores egne behov. Det må ikke ske, så det er en rigtig god ide at have fokus på, hvad du ønsker dig. Det er selvfølgelig ikke sådan, at alle dine ønsker skal opfyldes, men engang imellem må man markere sine sejre ved at forkæle sig selv.

Du har måske gået med et godt øje til en fed bil længe, men tænkt at det simpelthen er for meget at købe den slags til sig selv. Men det er vigtigt at anerkende sin egen indsats, og hvis du er helt forelsket i den bil, så kan det være sundt for dit selvværd at købe den. Det er selvfølgelig ikke sådan, at du bare skal købe en masse, du ikke har råd til. Det er naturligvis aldrig en god ide. Dog kan du ofte finde løsninger på de finansielle problemer, og hvis vi har gået og ønsket os noget i lang tid, kan det virkelig skabe glæde i livet, når vi endelig får det. Det lyder måske mærkeligt, at en ny bil kan gøre dig til et bedre menneske, men der er faktisk noget om snakken.