Til tider kan man godt få det indtryk at politik handler mere om politikeres selvpromovering, end det handler om at dreje samfundet i en bestemt retning, der bliver ført politik hvor politikerne godt ved at det bliver til noget andet end det der meldes ud offentligt, eller som er i direkte modstrid med deres egen politik.
Derfor kan man med en vis berettigelse sige at det ikke er noget under at folk vender sig fra deres gamle politiske ståsted, for at flokkes om andre politiske ledere de ser som værende mere troværdige.
Det er så her troværdigheden hos den enkelte politiker kommer ind, hvor lederen af et nyt parti godt kan forekomme meget troværdig mod sin egen politik, men der skal du lige huske at det pågældende parti med al sandsynlighed endnu ikke har været ude for at lave politik endnu, og derfor ikke har fået testet dets evne til at indgå kompromis’er.
Det vigtigste er at du som stemmeberettiget borger tager et valg, demokrati handler om at alle kommer til orde, og får lejlighed til at give deres mening til kende.
Den personlige frihed – husk at udøve den
Grundlovens § 71 er rimelig klar på det område, og eksisterer for at beskytte borgerne, ikke bare imod hinanden, men også fra statens indgriben i deres personlige liv.
Naturligvis har vi også andre friheder, hvoraf en del af dem der kan nævnes er ytringsfrihed, og dermed friheden til at ytre sig i det offentlige rum, dog under strafansvar, for man skal stå til ansvar for det man siger.
Du har også din seksuelle frihed og retten til at bestemme over din egen krop, hvilket betyder at hvis du har lyst til at lege med sexlegetøj, eller som andre kalder det – voksen legetøj, så kan du gøre det uden at nogen kan blande sig i det.
Dog har der været en bevægelse hen imod at begrænse den personlige frihed i det offentlige rum, der bliver med andre ord installeret mere overvågning og flere kameraer der skal overvåge os og det vi laver til hverdag, hvor det hurtige argument er at hvis du ikke har noget ondt i sinde, så kan du ikke have noget imod at blive overvåget, spørgsmålet er om vi synes det er i orden at give køb på friheden og retten til ikke at blive overvåget, uanset hvad årsagen er.
