Der har i adskillige år været politisk fokus på sort arbejde. Nogle politikere går meget op i det og vil helst stramme reglerne. Andre derimod ser lidt mere afslappet på det. Det kan også diskuteres hvor stor en skade sort arbejde egentlig gør på samfundsøkonomien. 

Det kommer naturligvis and på hvilken slags og omfang det drejer sig om. Hvis en villaejer får sit tag ordet uden regning, gør det virkelig skade på samfundsøkonomien? Noget andet er, når en entreprenør ansætter folk uden kontrakt og lader dem arbejde sort. I så fald er der også tale om udnyttelse af billig arbejdskraft og social dumping. 

arbejder

Det betales skat i mange lag

Når en husejer får sit tag lavet med sort arbejde, så skal han bruge penge som han allerede har betalt indkomstskat for. Der er også en god chance for, at håndværkeren der får pengene ikke er så rig, at han kan skjule sine penge i skattely. Han kommer formentligt til at forbruge hele sin fortjeneste i Danmark. Dvs. at 25% af denne fortjeneste straks ender som moms hos skattefar. 

På den anden side ville husejeren måske slet ikke få ordnet taget, fordi det ville blive for dyrt til ham. I så fald ender pengene måske på en udlandsrejse, og under stregen får skattefaren færre penge end med det sorte tag. 

Er det sort arbejde, når du hjælper en ven med at renovere boligen?

Loven siger, at familie – og vennetjenester principielt er skattefri. Her er reglerne: 

Småopgaver og tjenester uden betaling, eller almindelig hjælpsomhed, generositet eller socialt engagement er skattefrie. Det gælder ikke kun for engangstjenester, men også hvis de gentages. Tjenesterne må dog ikke have en væsentlig økonomisk værdi for modtageren. 

Men hvis du får betaling, eller bytter tjenester med en anden, skal begge partere betale skaf af ydelsens værdi. 

Hvis du er pensionist eller under 16, må du arbejde skattefrit i private hjem, for en værdi på 11.500,- (i 2020)

vaterpas

Spar penge og inviter vennerne til en byggeweekend

Du kan altså trygt modtage hjælp fra dine venner, hvis du vil bygge noget i din bolig til lavpris. Det sparer ikke kun penge, men er også sjovt. Børnehaver, skoler, klubber og foreninger gør det regelmæssigt. Så hvorfor ikke gøre det som privatperson også? 

Husk, at du ikke må betale dine venner for hjælpen. Du må heller ikke tilbyde dem tjenester i bytte. Og her kan reglerne godt blive lidt grotesk. Hvis du siger til din makker: kom og hjælp mig med at male køkkenet, så hjælper jeg dig med at anlægge en havedam – så er det skattepligtig. Så du må ikke tilbyde at bytte tjenester. Men du må gerne hjælpe din ven, når han eller hun beder dig om det, bare ikke som gengældelse. Spøjst, ikke?