Der har været meget debat om Uber i den seneste tid. Der er dem, der mener, at de er med til at underminere vores velfærdssamfund. Den holdning deler vi helt klart ikke. Vi mener, at Uber tværtimod er med til at gavne vores samfund. Vi har brug for folk, der er initiativrige, og som bliver ved med at få ideer til, hvordan vi kan forbedre vores samfund. Hvis vi kvæler en ide som Uber, er vi også med til at kvæle en del af den virketrang.
Derudover mener vi, at Uber bare generelt er et virkelig godt koncept. Det kan være svært at få fat i en taxi, og hvorfor skulle man så ikke have mulighed for at kunne køre med en fremmed hjem? Det er helt naturligt, at vores samfund udvikler sig i takt med de nye teknologier, der opstår, og det er Uber bare et produkt af.
Uber giver arbejde
Der er mange, der har svært ved at få et arbejde. Det gør, at vi skal betale rigtig mange penge som samfund til, at de kan få understøttelse, mens de leder efter et arbejde. Med Uber kan de nemt finde et arbejde, så de ikke behøver at få understøttelse, mens de leder efter et arbejde. For nogle vil det være naturligt at vælge Uber som levevej, for andre vil det være noget, som de gør i en periode, indtil de har fundet et job indenfor deres egen branche.
For de arbejdsløse er det langt mere fleksibelt at forsørge sig selv gennem Uber end at skulle tage et job som taxichauffør. Der er ikke den samme fleksibilitet i forhold til at holde fri, når du gerne vil. Det har du brug for, når du skal til kurser og kaffemøder for at skaffe dig et job.
Indlægget er udtryk for skribentens holdning og indeeholder redaktionelt materiale.