Debatten kører ofte om hvorvidt det er etisk at have en mindsteløn eller ej, og om hvilke konsekvenser dette kan have for den private og offentlige økonomi. Argumenterne for og imod er mange, hvilket er hvorfor der her kun dannes et kort oprids.

Hvorfor mindstelønnen skal elimineres

Fortalerne for at eliminere mindstelønnen kan eksempelvis fremlægge den faktor, at løn ikke bør være noget politikerne blander sig i. I denne tankegang menes der at løn udelukkende er noget der bør blive aftalt mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren på arbejdsmarkedet, uafhængigt af indflydelse fra Christiansborg. Desuden kan det argumenteres, at hvis mindstelønnen blev hævet, ville det ikke gøre andet end at gøre folk arbejdsløse. Firmaer ville stoppe med at hyre ufaglærte folk, og udelukkende hyre de kvalificerede personer, der var den højere løn ”værd”. Ifølge denne argumentation, ville løftet af mindstelønnen rent faktisk være det uetiske valg, da folk generelt ikke ville blive mindre fattige; tværtimod ville de blive arbejdsløse.

Hvorfor mindstelønnen skal bevares

Argumenterne for at bevare en mindsteløn, er hovedsagligt baseret på etisk argumentation. Hvis der er en juridisk fastlagt mindsteløn, bliver det nemlig strafbart at lønne folk mindre end denne mindsteløn sættes. Dette ville betyde at det bliver umuliggjort for arbejdsgiveren at udnytte de ansatte, da der er en mindsteløn der skal overholdes. Da kapitalismen i høj grad baseres på profit til de rige arbejdsgivere og lav arbejdsløn til arbejderne, vil mindstelønnen fungere som en form for sikkerhedsnet, der sætter en grænse for hvor stort skellet mellem rig og fattig kan blive i et land. Altså er en mindsteløn en kontinuerlig forsikring om en nogenlunde sund økonomi, hvor midlerne ikke udelukkende forfordeles til ejerne af et firma. En fastsat mindsteløn sikrer, kort sagt, at kapitalismen ikke stikker af, som den har gjort i mange andre lande.

 


Indlægget er udtryk for skribentens holdning og indeeholder redaktionelt materiale.